Vores sommerferie på Sicilens østkyst skal selvfølgelig indeholde et besøg på Etna. Vi bor i Aci Trezza, en skøn fiskerlandsby, der er næsten er forskånet for turisme. Vi bor i vandkanten, og når vi kigger ned fra vores store terrasse, kan vi se vulkanske klipper, fordi vi bor faktisk på Etna, som breder sig over 1.200 kvadratkilometer. Etna er 3.323 meter høj og en af verdens mest aktive vulkaner.
Et besøg på Etna kan gøres på forskellige måder, men de fleste ture starter med transport til Refugio Sapienza i ca. 1920 meters højde. Her ligger der et hotel, et par restauranter og en masse souvenirbutikker. Man kan tage turbusser fra alle turistbyer, men vi kørte derop i bil. Vejene er dårlige og skiltningen er håbløs. Man skal være opmærksom på, at der gælder helt andre regler i trafikken på Sicilien. Faktisk er der ingen regler, men på en eller anden måde fungerer det.
Start tidligt
Vi tog afsted klokken 7.30, fordi svævebanen – Funivia dell’Etna – starter klokken ni. Vi gerne ville være der før alle turistbusserne ankommer. Derudover kommer der ofte skyer i løbet af dagen, som kan hindre udsynet på bjerget. Refugio Sapienza består af et hotel, nogle cafeer og masser af souvenirbutikker. Vi gik til svævebanen og købte billetter med det samme. Det endte med, at vi kom med i de første to gondoler op til 2.500 meters højde, en fin tur i 6 mands gondoler.
Vi havde også købt billet til en off road bus, der bragte os af stejle ujævne grusveje helt op til 2.900 meters højde. Herfra gik vi en times guidet vandretur på kanten af et krater, der blev dannet ved udbruddet i 2003. Lavastrømmen fra dette udbrud havde ødelagt svævebanen, og udryddet de gamle souvenirbutikker.
I 2.900 meters højde
Ved starten af vandreturen stod vi lige under et nyt krater fra det udbrud, der havde været om lørdagen, fire dage tidligere. Der kom røg og damp op af krateret og det røg fra en lavastrøm, som udbruddet havde dannet. Imponerende at stå så tæt på et nyt udbrud. Vi gik op til krateret fra 2003, en kort gåtur, og så gik vi ellers stille og roligt på hele vejen rundt på kanten af krateret, hvor guiden løbende forklarede historien omkring de forskellige udbud. Kanten var relativt smal, 3-4 meter, men det var ikke voldsomt stejlt på nogen af siderne. De fleste burde nok kunne komme rundt uden panik.
Der var en fantastisk udsigt i alle retninger, men skyerne begyndte så småt at danne sig og trak ind over krateret. Guiden bad os om at grave et hul i lavagruset og 5-10 centimeter nede kunne man mærke varmen. I bunden af krateret var det 150 grader varmt her 16 år efter udbruddet. Når vi kiggede rundt på krateret, kunne vi se de tre næste turistgrupper på vej rundt. Der er virkeligt mange besøgende heroppe hver dag.
På vej ned med bussen passerede vi mange mennesker, der gik fra svævebanen og op. Så det er også en mulighed. Gåturen tager et par timer, men vi kunne se mange begå den fejl at følge vejen, som bussen anvendte, hvilket gav dem en meget længere rute, og det i en evig støvsky af alle de passerende busser. Der er masser af andre kratere man kan bestige, så det kan anbefales at have en plan klar, hvis man vil vandre.
Prøv den røde likør!
Inden vi tog svævebanen ned, blev vi tilbudt forskellige smagsprøver på likører i souvenirbutikken. Anja prøvede “Etnas Ild” og den levede op til sit navn med en alkoholprocent på 70, hvilket ikke så videre behageligt ud. Det var dog virkelig god underholdning for os andre.
Husk at tage varmt tøj med på turen. Man kan godt nøjes med en trøje om sommeren, men det kan være rigtigt koldt uden for sommersæsonen. Tjek evt. Etnacam før du tager afsted, så får du en idé om vejret på toppen.
