Blue Mountains ligger i en konstant blå dis ca. 1 1/2 times kørsel vest for Sydney. Disen kommer fra forstøvet olie fra eucalyptusblade som træerne i de store skove afgiver. Bjergene er ikke høje, men dramatiske, med lodrette klippesider, der falder ned mod skovbunden. Stedet er et slaraffenland for oplevelser af forskellig art, og den hyggelige bjergby, Katoomba, er centrum for turismen.
Sidste etape i motorhome
Vores køretur fra Kiama til Blue Mountains tager os nærmere Sydney, og det er en mærkelig fornemmelse med så meget trafik igen. Ikke siden vi kørte igennem Adeleide for 16 dage siden, har vi set så meget trafik. Opstigningen til bjergene starter ved Emu Plains og herfra snor vejen sig blødt opad. Vi gør holdt ved Wenthworth Falls for at gå en tur og få vores første udsigt over de grønne skove med den blå dis. Der er mange mennesker, der har fået den samme idé. Der er en flot udsigt til et vandfald og den skovbeklædte dal 300 meter under os, strækker sig så langt øjet rækker.
Vi stopper i Katoomba og spiser frokost. Det er en relativ stor bjergby med alle fornødenheder. Efter frokost falder vi tilfældigvis over Blue Mountain Cultural Centre. Her en der en fantastisk interaktiv udstilling om Blue Mountains, der kom på Unesco’s verdensarvsliste i år 2000. Vi kan klart anbefale et stop der, hvis tiden tillader det.
Farlig parkering
Vi kører ud af Blue Mountains og overnatter i Lithgow Tourist & Van Park, et slidt sted uden den store charme. Det var ikke til at få en campingplads i Blue Mountains, så det er en god idé at bestille i forvejen. Vi får dog en sjov oplevelse, da et par engelsk herrer skal parkere en lille campervan, de tydeligvis har lejet samme dag inde i Sydney. De har udset sig pladsen ved siden af vores, men chaufførens køreevner er ikke meget værd. Han bruger 10-15 forsøg på at bakke bilen ind på en kæmpestor plads, og hver gang han bakker, drejer han rettet den forkerte vej. Den anden mand risikerer liv og lemmer ved at stå bag ved bilen og prøve at guide bilen ind. Vi sidder med et glas hvidvin i hånden og nyder showet, men har selvfølgelig også været igennem vores startvanskeligheder, da vi startede denne ferieform.
Scenic World i Katoomba
Næste morgen tager vi tidligt afsted for at være de første ved Scenic World i Katoomba. Her prøver vi en svævebane – Scenic Skyway – med glasgulv mellem to klippefremspring. Herefter går vi til Scenic Railway, verdens stejleste jernbane, der bringer en ned i bunden af dalen. Det er mere en tivoliforlystelse end en togbane. Man bliver spændt fast og musikken til Indiana Jones spilles, når toget kører ud over kanten og banen falder 52 grader ned imellem klipperne. Det gælder om at få den forreste plads, så man kan se hele vejen ned. I bunden kan man gå en tur i den tætte skov på anlagte trædæk. Ruten ender ved en svævebane, der bringer en op på toppen igen. Man kan tage så mange ture man vil, så vi skynder os at prøve Scenic Railway igen, inden horderne i turistbusser når frem fra Sydney.
Vi slutter af med en vandretur fra parkeringspladsen til Queen Victoria Lookout. Stien bugter sig afsted under Scenic Skyway og der er mange gode udsigtspunkter på vejen.
Sidste overnatning
I dag er det lykkes os at få en campingplads i bjergene. Vi overnatter på Blackheath Glen Tourist Park, hvor vi har vores egen hytte med toilet og bad ved siden af vores motorhome. Praktisk, da vognen skal rengøres og gøres klar til aflevering i Sydney i morgen. Det er utroligt så meget vi har fået samlet sammen på en 4 uger tur, så der smides ud i stor stil.
Næste morgen kører vi ned til Govetts Leap Lookout for at se udsigten mod nord. Det er diset og det småregner, men smukt er det. Turen ind til Sydney tager et par timer og vi spiser frokost på McDonalds på vejen. Trafikken er tæt i Sydneys forstæder, og vi er glade for at vi ikke har kørt i storbyer i det store motorhome. De næste 4 dage skal vi bo en en lejlighed med spa og pool på taget i et højhus i Sydneys centrum. Det er lidt vemodigt, at skulle aflevere vores motorhome, men vi er klar til nye eventyr.
