Tilbage på fastlandet går det stik nordpå i 600 km mod Flinders Ranges National Park. Det er en af South Australia’s mest spændende destinationer. Flinders Ranges er en bjergkæde, der ligner spor fra en slange set fra luften. Stedet byder på fantastisk natur, et ødselt dyreliv og ikke mindst Wilpena Pound, et par sammenvoksede bjergrygge, der danner et amfiteater og en slags “Lost World” dal i midten.
Molly Dooker
Inden vi når til Adelaide, kører vi igennem McLaren Vale, et af Australiens absolutte top vinområder. Vi har planlagt at besøge Molly Dooker, et vinhus, som laver nogle af mine yndlingsvine. Molly Dooker er australsk slang for venstrehåndet. Da vi ankommer, kan vi konstatere, at vi har det hele for os selv. Vi finder hurtigt smagerummet og konstaterer at alle vine er fremme, selv den absolutte topvin, Velvet Glove. Manden der præsenterer vinene for os, fortæller, at der er et mikroskopisk skår på ydersiden af flasken, så de kan ikke sælge den. Vi smager os igennem de mange vine (desværre må jeg spytte ud! da jeg skal køre vores motorhome) og det smager fantastisk. Selvom Velvet Glove smagte fortræffeligt, vælger vi at købe 2. vinen – Carnival of Love – som koster 1.000 kr. mindre og stadig er en fantastisk vin.
Molly Dooker 
Tasting room Molly Dooker
Barossa Valley
Vi har planer om at overnatte i Tanunda i Barossa Valley, endnu et af de helt store vinområder i landet. Vi stopper dog først i udkanten af Adelaide og handler stort ind, da vi skal være ude i Outback’en i mange dage. Da vi når Tanunda, må vi konstatere, at der er fuldstændig proppet med turister, motorhomes og trafikpropper alle vegne og det er ikke til at finde en campingplads. Vi dropper Barossa og kører længere nordpå til Clare Valley, hvor vi får plads i Discovery Parks – Clare, en dejlig campingplads imellem høje eucalyptustræer, med pool og masser af underholdning for børnene.
Øde landskab
Vi har stadig 300 kilometers kørsel til Flinders Ranges og vi starter tidligt, da denne distance tager lang tid i et motorhome. Landskabet skifter karakter fra grønt og frodigt til gult marklandskab så lang øjet rækker. Der er ikke nogen byer her, men bosættelser (cattle stations) og små flækker. Vi er virkelig kommet på landet. På det sidste stykke er der ikke flere marker, blot et goldt rødt landskab. Vi holder øje med kænguruer i vejkanten, for de har det med at hoppe ud foran bilerne, når det bliver forskrækket.
Wilpena Pound Resort
Wilpena Pound Resort består af en campingplads, hotelværelser i hytter og en safari lejr. Der er restaurant, café, visitors centre, pool og købmand, og alt er tilgængeligt uanset overnatningsform. Stedet er drevet af Adnyamathanha stammen, som altid har holdt til her og anser Ikara (Wilpena Sound) for meget hellig.
Vi tjekker ind og finder en god plads i et hjørne, så vi har uforstyrret udsigt igennem træerne. Der er ikke mange mennesker her. Det skræmmer nok folk, at det ligger et godt stykke vej fra alting. Der er kænguruer rundt omkring, og de virker ikke bange for mennesker. Vi kan hele tiden høre latterfuglenes hysteriske grin rundt omkring i skoven. Der kommer en byge på fuld kraft og det forvandler pladsen til et vandløb, som Mikkel hygger sig med at dæmme op med sten og grene. Da vejret klarer op, går vi op igennem skoven til baren for at få noget at drikke. Vi sidder udenfor ved et bord, da et tordenskrald pludselig brager over hovedet på os, hvilket resulterer i at jeg springer for livet i sikkerhed under et halvtag, men resten af familien blot sidder og griner af mig. Ikke mit stolteste øjeblik!
Vandring til Wangarra Hill lookout
Næste morgen starter vi en vandretur ind i den hellige dal, først til Wilpena Pond og derfra op på Wangarra Hill. Der er smukt i skoven og vi ser en flok grønne papegøjer sidde på stien foran os. Det begynder at stige lidt op over passet, men det er stadig en behagelig gåtur. Herefter går det nedad til vi når Hills Homestead i Wilpena Sound. Nu er vi inde i amfiteatret, der er 17 kilometer langt og 8 kilometer bredt. Her er en fantastisk atmosfære, stilheden er larmende og vi har det hele for os selv. Det er ikke svært at forstå hvorfor stedet er helligt for de lokale aboriginals.
Vi fortsætter stejlt op ad en smal sti til Wangarra Hill lookout. Lige før toppen møder vi et sjældent dyr, en yellow footed rock wallaby, med en fin stribet hale. Der findes kun ca. 2.000 af disse dyr i de store øde områder i South Australia, så vi er sindsygt heldige. Fyren har vidst ikke stødt på mange mennesker før, for den er overhovedet ikke bekymret for menneskelig tilstedeværelse.
På toppen har vi udsigt over hele dalen og bjergryggene, der omkranser dalen. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig dinosaurer gå rundt dernede. Adnyamathanha folkets overleveringer fortæller, at det er to gigantisk slanger, der spiste alle folk i dalen og nu ligger og danner amfiteatret. Her er en fantastisk udsigt, og jeg må opfordre til at man tager turen ind i dalen, hvis man alligevel er kørt hele vejen hertil. Stedet kan absolut anbefales, men vær opmærksom på, at meget af Flinders Ranges ikke er velegnet til motorhomes.
En emu på vejen
Næste morgen forlader vi stedet mange oplevelser rigere. Vi er nærmest lige kommet ud på landevejen, da en emu løber ud foran bilen. Ved et mirakel rammer vi ikke fuglen, hvilket nok havde haft konsekvenser, da de vejer op til 55 kg. Vi ser også flere kænguruer, der ligger i grøften og hviler sig. Man skal virkelig passe på fra lidt før solnedgang til lidt efter solopgang, og det anbefales, at man ikke kører i sit motorhome i mørke.
Vi har en lang køredag foran os, hvor destinationen er Morgan ved Murray River.
