Da vi lander i Melbourne, er det i stor forventning om at skifte vores lille Tasmanske autocamper ud med et 6 personers motorhome. Vi finder en taxa og kører mod Britz Motorhomes. Vi har lejet et Mighty motorhome. Mighty er ejet af Britz, men er deres “billige” mærke. Det er de køretøjer fra Britz, der allerede har været udlejet i mindst 3 år, der så bliver udlejet under navnet Mighty. Vi var dog heldige at blive opgraderet til en tilsvarende Britz-model og det var skønt at vide at vi skulle bo i et relativt nyt motorhome i de næste 4 uger.
Torquay og Bells Beach
Vi sætter kursen mod Torquay, som markerer starten på Great Ocean Road. Torquay kan man vel godt kalde Australiens surfhovedstad, og det er her at tøjmærker som Rip Curl og Quicksilver har hovedkvarter. Vi skal bo i Torquay Holiday Park midt i byen, og et stenkast derfra ligger store butikker fra alle de store surfmærker.
Vi får pakket vores kufferter ud og finder os til rette i vores nye motorhome, dejligt med al den plads.
Næste morgen begynder turen ned at Great Ocean Road, som er 243 kilometer lang og blev bygget af soldater, der var hjemvendt fra 1. verdenskrig fra 1919-1932. Den er kendt som en af de smukke kystveje i verden og tiltrækker mange turister.
Vi stopper ved Bells Beach i udkanten af Torquay. Det er Australiens mest berømte surfstrand, og den blev udødeliggjort i filmen Point Break med Patrick Swayze og Keanu Reeves. Der er altid gode bølger her, og masser af surfere sidder på deres boards og venter på næste bølge.
Masser af trafik
Turen ned mod Apollo Bay er meget kuperet, og der er mange fantastiske udsigter. Der er desværre også meget trafik, og flere vejarbejder, som får alt til at gå i stå. Ofte er bilerne stoppet på vejen, fordi folk har set en koala, hvilket giver nogle farlige situationer.
Great Otway National Park
Efter et stop i Apollo Bay, fortsætter vi ind i landet mod Great Otway National Park, hvor vi har reserveret en naturcampingplads, Aire River Est. Da vi kører ind i parken, ser vi flere koalaer, der sidder helt uvirksomt oppe i træerne. Der er vist ikke meget energi i deres kost.
Vi har ret svært ved at finde ud af hvilken campingplads vi har booket, og vi kører en stor omvej på dårlige veje i den øde park. Da vi til sidst finder den, er vi helt alene på en kedelig plads uden udsigt. Efter at have fisket lidt, kører vi over floden og vælger Aire River West, hvor vi også har det hele for os selv.
Næste morgen kører vi ud af parken af en smal grusvej, ikke super behageligt, men vi sparer 30 kilometers omvej. Vi stopper i Otway Junction og spiser morgenmad. Vejret er lidt koldt og klamt, ikke lige hvad vi havde forventet. Det er ikke meget vi har set til havet siden Apollo Bay, vejen fører os ind i landet og igennem skove, men nær ved The 12 Apostles er vi tæt på kysten igen. Der er ikke mange biler på denne strækning, det er klart den første del af ruten der lokker folk til.
De 12 apostle
Vi parkerer og tager stien ned til et af de mange udsigtspunkter ved The 12 Apostles. Dette er en af Victorias største turistattraktionen, og det er også et flot vue man får fra udsigtpunktet. Havet er meget voldsomt her på Australiens sydkyst og mange af de klipper i havet man kaldte de 12 apostle er allerede eroderet væk. Vi kører lidt længere hen af kysten og stopper ved Lord Ard Gorge, hvor havet har skabt nogle dybe slugter med små strande og klippehuler i bunden. Her er fantastisk flot, og det er ikke svært at forestille sig de hundredvis af skibbrud i det voldsomme hav langs denne kyst i de seneste 200 år.
Vi kører videre vestpå og stopper ved Cheese World og køber gode lokale oste til aftensmaden. Vi overnatter på Big 4 Warrnambool, der har en varm pool, der kan kompensere lidt for det halvtriste vejr.
Næste dag skiller vi os af med frugt og grønt inden vi kører mod grænsen til South Australia. Der er bødestraf, hvis man fragter dette over grænsen, da man kan risikere at medbringe “fruit flies”, som man for alt i verden vil holde ude af staten, hvor man dyrker meget af Australiens frugt og grønt.
Blue Lake og vinområder
Vi når til Mount Gambier og nyder vores sandwiches ved Blue Lake, som ligger i et 6.000 år gammelt vulkankrater. Søen skifter farve fra grå om vinteren til dybblå om sommeren, fordi kalkkrystaller reagerer på temperaturen i vandet. I parken ved søen kan ungerne brænde energien af på de mange opstillede fitnessmaskiner, der findes i mange parker rundt omkring i Australien. Vi ser også ofte legepladser, der er overdækkede med sejl. Man tager solen meget alvorligt på disse egne.
Vi kører nordpå ud af byen og befinder os snart i Coonawara, hvor vi kører igennem nærmest uendelige vinområder på begge sider af vejen. Vi gør et kort stop ved Wynns Estate og kigger os omkring. Alle de store Australske vinmærker har marker i dette område.
I den lille flække Keith finder vi en campingplads i byens park, Keith Caravan Park. Der er masser af plads og vi kommer til at ligge lige op af byen kommunale udendørs pool. Vejret er dejligt varm og solrigt, og vi nyder en tur i den store pool til næsten ingen penge. Om aftenen prøver vi en nyindkøbt boomerang, men må stoppe, da vi nær får ramt naboens motorhome.
Næste dag kører vi på motorvejen mod Adelaide. Der er ikke særligt meget trafik på vejen og vi kommer hurtigt frem. Vi drejer af ved Tailem Bend, hvor Australiens længste flod, Murray River slutter sit 2.508 kilometer lange løb igennem landskabet. Floden starter i de Australske Alper nær ved New South Wales.
Tommy Hansen
Vi kører ud til kystbyen Victor Harbour og da vi checker ind på dagens campingplads, sker der noget fuldstændigt usansynligt. Manden der står foran mig, checker ind som Tommy Hansen fra Danmark. Mit navn!! De kører i samme Britz Motorhome som os og familien har to børn og checker ind samtidig med os. Pudsigt! Da jeg checker ind, siger jeg det samme, men der er ingen reaktion fra damen i receptionen. Der er 371 registreret på Krak som “Tommy Hansen”, så sandsynligheden for at mødes der må være minimal.
Om aftenen går vi ind til byen ad den smukke esplanade og spiser på Norfolk Café. Det er et typisk “smalltown” sted med en restaurantafdeling, en bar og en spilleafdeling med enarmede tyveknægte og mulighed for at placere et væddemål på alle slags sport. De fleste steder går man op og bestiller maden og betaler med det samme. Herefter køber man drikkevarer og tager dem med til bordet. Når man er færdig, kan man rejse sig og gå. Det får vi lært at sætte pris på i løbet af utallige restaurantbesøg.
I morgen venter en kort køretur til færgen, der skal bringe os til Kangaroo Island. læs mere om det i næste blog.
