Kåret som “Coolest Place on the planet” i 2017 af National Geography Traveller
Det nordvestlige hjørne af Irland, Northern Headlands, er et tyndbefolket bjergrigt område med slotte og rå natur. Hvis man planlægger en rundtur i Irland, kan det virkelig anbefales at besøge området. Her kan man køre ud til Slieve League, et af Europas højeste kystbjerge med en højde på omkring 600 meters og en fantastisk udsigt over Atlanterhavet og kyststrækningen mod vest.
Stedet er stadig relativt ukendt, og kan ikke konkurrere i popularitet med klipperne Cliffs of Moher, som kun er en tredjedel så høje. Disse ligger dog meget mere tilgængeligt i nærheden af Galway. Slieve League ligger ca. 1 times kørsel fra Donegal, som er hovedbyen i County Donegal.
Man når til Slieve League via den charmerende landsby Garrick og derefter den mindre landsby Teelin, hvor der er et par overnatningsmuligheder. Når du når til parkeringspladsen, kan du enten parkere og gå resten af vejen. Du kan også åbne lågen og køre helt til vejs ende. Der er masser af flotte udsigtspunkter undervejs, så stil bilen og gå resten af vejen. Gåturen tager ca. en halv time.
Ved udsigtspunktet for enden af vejen kan man snuppe en is i den lille kiosk. Man kan også snuppe en hotdog eller en lobster roll i den lille “pølsevogn”.
Herefter kan man nyde udsigten eller man kan fortsætte af en lille sti op ad bjerget hvis man vil helt til tops. Udsigten er helt fantastisk. Langt dernede på havet, kan man se de små turbåde der sejler turister ud for at se det hele nedefra. Jeg kan ikke forstille mig at bedre sted end heroppe lige nu, men næste gang vi er i området, skal vi også prøve vi sejlturen.
Læs om vores tur på The Causeway Coast her.