Store forventninger
Vi vågner til supergodt vejr, solen skinner og vi pakker sammen og gør os klar til turen ud til kysten og Bay of Fires, som år tilbage blev kåret som “worlds hottest travel destination”. Det er nok svært at leve op til den titel, men vi har store forventninger. Bugten har mange hvide sandstrande med azurblåt vand og flotte orange granitklipper. Campingpladserne er gratis og det er først til mølle.
Vi kører ud til kysten igennem Fingal Valley, hvor vi er omgivet af smukke bjerge. Herefter følger vi kysten nordpå forbi Scamander Conservation Area hvor store sandklitter strækker sig langs kysten. Vi stopper i St. Helens, spiser frokost og provianterer. Der er ingenting at købe på og i nærheden af campingpladsen, så det gælder om at få det hele med.
Kamp om pladserne
Da vi kommer til bugten kører vi først ned på Swimcart Beach Campsite, hvor der er mulighed for at få en plads i første række langs stranden. Helt optaget, øv! Videre til Cosy Corner South, en plads med skyggende træer, men her er der ikke en ledig plads. Vi bliver lidt bekymret, men kører ned på Cosy Corner North. Vi kører rundt på pladsen, der er godt fyldt op, og hjertet synker i livet på os. Henne i det fjerneste hjørne under nogle træer, ser vi pludselig den perfekte plads. Den passer lige til en lille vogn som vores, og ligger med direkte adgang til stranden. Vi parkerer og kan ikke tro vores eget held. Hvis vi har glemt at købe noget, er det bare ærgerligt, vi flytter ikke under nogen omstændigheder vores motorhome.
Stranden er fuldstændig fantastisk, det hvideste sukkersand og azurblåt vand med store bølger, som et par surfere boltrer sig i. I begge ender af stranden er der store afrundede klippeblokke, der er farvet orange af noget lav der vokser på klipperne. Vi ser farvestrålende papegøjer i træerne og der hopper kaniner rundt på pladsen. Denne strand kommer helt sikkert i top 3 over bedste strande vi har set. Vejret er også med os, det er 27 grader og solen kigger frem mellem skyerne.
Ungerne begynder at fiske krabber fra klipperne og livet er bare herligt! Om aftenen samler vi brænde og laver et lille bål og de voksne nyder et glas vin. Tænk at alle disse pladser er gratis, det er ikke til at tro.
Solopgang i paradis
Næste morgen vågner Mikkel og jeg rigtigt tidligt. Vi går ned på stranden og går ud til de yderste klipper for at vente på solopgangen. Der er andre der har fået den samme idé. Da solen endelig bryder horisonten, kaster de et fantastisk lys på de orange klipper. Sikke en morgen i paradis!
Da vi kommer tilbage til vores hjem på hjul spiser vi morgenmad udenfor og nyder det gode vejr. Vi er lidt frustreret over at vi ikke kan blive her længere, men det vil så betyde fravalg af andre steder som vi også har drømt om at se.
Annabell og jeg går en sidste tur på stranden om og nyder dette paradis. Skrev jeg “paradis” mange gange, ja, det tror jeg vist nok jeg gjorde!
Læs næste del her.
