Atlanta til Madison
Vi landede om eftermiddagen i Atlanta, Georgia og hentede vores lejebil, en rummelig Dodge SUV og begav os ud på en travl motorvej på vej østpå, mod kysten. Vi valgte at springe Atlanta over, fordi vi i planlægningen af et Roadtrip går meget op i, ikke at skulle sidde i bilen i 6-8 timer hver dag for at komme fra A til B. Der skal være tid til at stoppe op og indsnuse atmosfæren, hvis man ser noget interessant på vejen.
Første stop var Madison, Georgia, en lille by der tidligere var blevet kåret til “the most picturesque town in US”. Det var nok ikke motelområdet nær motorvejen, der havde sikret den kåring, men vi tjekkede trætte ind på et slidt motel, og overlod byen til sig selv til næste morgen.
Overnatning med jetlag
På vej mod Charleston, South Carolina. Første nat gik som den plejer, når vi er i USA. Dårlig søvn, vågne midt om natten, utålmodighed efter at få startet eventyret. Da alle var vågne forlod vi motellet, mens det stadig var mørkt. Vi kørte ind i centrum af Madison for at finde et sted at spise morgenmad. Vi endte på Perk Avenue ved byens centrale torv. Det var sjovt at iagttage byen vågne, mens vi spiste. Mange lokale kom forbi for at hente morgenmad på vej til arbejde, men der var som regel tid til at slå en sludder af med personalet, som man var på fornavn med.
Pludselig var alle gader rundt om torvet gult af skolebusser, som måtte være på vej ud på deres respektive ruter.
Southern breakfast
Vi fik æg, bacon, pølser og typisk for Sydstaterne “grits and biscuits”, som er Sydstaternes svar på havregrød, blot lavet af majsgryn. Det er næringsrig, billig mad, men vi blev enige med os selv om, at der var rigelig med “næring” i den øvrige del af morgenmaden, og at nu kunne vi krydse det af på listen over sydstatsspecialiteter.
På vores vej ud af byen så vi utolig mange flotte gamle huse i Antebellum stil. Det bakkede landskab på vej mod kysten i South Carolina var præget af skove og marker, især bomuldsmarker med hvide totter klar til plukning lyste op i landskabet. Alle radiokanaler uden undtagelse spillede countrymusic.
Charleston
I Charleston, South Carolina, indkvarterede vi os på Comfort Inn Downtown. Lidt senere slentrede vi ind til centrum, igennem villakvarterer med flotte gamle huse. Forretninger og restauranter er centreret langs King St. og Meeting St. Vi havde direkte kurs mod Bubba Gump Shrimp Co., en restaurantkæde med Forest Gump tema som hele familien sætter pris på at besøge, når vi er i USA. Det var faktisk også et af de få steder i downtown, hvor vi kunne sidde udenfor, hvilket undrede os lidt med det klima, som Sydstaterne har.
Vi havde besluttet os for at køre ud i forstæderne i dag, for at se hvordan området omkring Charleston var. Vi startede med at besøge Angel Oak Tree, en eg som allerede var 100-150 år gammel, da Charleston blev grundlagt. Træet var flot med sine snoede grene, der nåede helt ned til jorden, men perspektivet i at træet har eksisteret i længere tid end USA, er en meget fasinerende tanke.
Folly Beach
Efter et stop i et kæmpe Walmart, hvor der både kunne shoppes Halloween- og julepynt, tog vi til en af områdets mange strande, Folly Beach. Selvom sæsonen gik stærkt på hæld, havde det gode vejr lokket mange til denne strandby. Der var gang i barerne allerede før middag, og det var let at forestille sig, hvor hektisk der måtte være om sommeren. Nede på stranden strakte Folly Beach Pier sig 300 meter ud i Atlanterhavet. Lystfiskerne stod på rad og række og fiskede på molen og selve stranden var temmelig godt besøgt. Alt i alt et hyggelig sted, som man godt kunne fornemme var en sommer festby a la Løkken.
Hymans Seafood
Om aftenen gik vi ned på Meeting Street for at prøve Hymans Seafood, en af de mest berømte restauranter i Charleston. Man kan ikke bestille bord, da det er “først til mølle”, men hvad gør det, når man i ventetiden bliver placeret i den tilhørende bar med en kraftig drink. Alle vægge på begge etager af denne restaurant er en stor “fame wall”. Alle berømtheder man kan forestille sig, har været her for at spise. Det var også en god oplevelse, tjeneren var fantastisk og maden var udmærket.
Turen fortsætter mod Hilton Head Island i næste blog.
