Vi er landet i Brisbane lufthavn og har hentet vores lejebil til den sidste uge. Vi begiver os nordpå mod Fraser Island. Man kan godt mærke at meget af Queenslands befolkning har valgt at bosætte sig i dette område, der er mylder på motorvejen i Brisbanes forstæder og forbi Sunshine Coast. Det er først efter vi har passeret Noosa på vej nordpå, at der igen er plads på vejene.
Fraser Island kræver en 4-hjultrækker hvis man selv vil køre på øen, men sådan en har vi ikke lejet. Derfor er planen at besøge Fraser Island på en heldagstur fra Rainbow Beach, en lille flække tæt på færgen til øens sydspids. Vi overnatter på Tin Can Bay Motel i nabobyen, så vi kan være klar til en tidlig start på turen til Fraser Island med Fraser Explorer Tours (øen vil fremover officielt blive kaldt dens oprindelige navn, K’gari). Der er også ture med mulighed for flere overnatninger på øen.
Lake McKenzie
Næste morgen hopper vi op i en terrængående bus og kører ned til færgelejet. Vi sejler den korte tur til Fraser Islands sydspids. Den brede 75-Mile Beach, der følger hele østsiden af øen, fungerer som hovedvej for al trafik. Vi kører et godt stykke op ad kysten og drejer ind i den smukkeste uberørte regnskov. Vi holder øje med dingoer, men har desværre ikke heldet med os.
Første stop er Lake McKenzie, der ligger på midten af øen. Lake Mckenzie ligger 100 m.o.h. og består udelukkende af regnvand der falder ned ovenfra. Søen bliver ikke fodret af vandløb. Lake McKenzie er omgivet af det fineste hvide sand og vandet er fuldstændigt klart og azurblåt langs bredden af søen. Farven leder tankerne hen på Maldivernes strande. Vandet trænger uendeligt langsomt ned gennem sandet. 100 år senere løber det som vandløb ud på stranden nede ved kysten. Det er en meget speciel oplevelse at bade i klare lune vand omgivet af tæt regnskov.
Maheno Shipwreck
Vi spiser frokost på K’gari Beach Resort inden turen går videre op af kysten. Her stopper vi ved Maheno Shipwreck, et rustent smukt vrag af et skib, der ligger i vandkanten på den brede strand. SS Maheno var en oceandamper der sejlede i rute mellem Australien og New Zealand i mange år. I 1935 gik skibet på grund på denne kyst. Det rustne vrag står i smuk kontrast til det blå ocean i baggrunden.
Eli Creek
Sidste stop på turen er Eli Creek hvor man kan få sig en flydetur i det lune vandløb igennem regnskoven indtil det løber ud på stranden lidt syd for Maheno Beach. Eli Creek sender 4 millioner liter ferskvand ud i det smukke blå hav hver time. Selvom havet er tillokkende, bliver det absolut frarådet at bade her, da både tigerhaj, hvidhajen og andre arter holder til i det strømfyldte og næringsrige hav.
På vej tilbage mod færgen lærer vi at selv en firehjulstrukken bus kan have svært ved at køre i sandet. Chaufføren bruger 6-7 forsøg på at få bussen over en sandklit der leder ind til skovvejen det sidste stykke vej inden færgen.
Det har været spændende at se øen, som fremstår som en af de steder man ikke må misse i Australien. Vi havde ikke tid til flere dage på øen, men var fuldt tilfredse med denne heldagstur.
Vores tur fortsætter herefter til Sunshine Coast.
