Der er MANGE turister på Island i sommersæsonen. På de mest populære attraktioner, kan man nærmest stå i kø for at se naturens vidundere. Vil man gerne lidt væk fra alle de andre turister, kan man overveje at søge mod Islands nordvestlige hjørne. Den formation af land, der ligner en blanding af en hånd og et blomkålshoved og som er hæftet til resten af Island, nord for Snæfellsnæs, er vild og øde. Ca. 9.000 indbyggere befolker omkring 9.500 kvadratkilometer utæmmet natur, med stejle bjerge og dybe fjorde. Her er der rig mulighed for at komme på eventyr og sågar at finde en varm kilde, man kan have for sig selv. Er man på jagt efter søpapegøjer, finder man også Europas største koloni på Islands vestligste punkt, Látrabjarg.
Vi havde to overnatninger i Islands vilde Vestfjorde, og det gav kun mulighed for at se en flig af det store område. Vi sejlede til Brjánslækur på en smuk færgetur fra Stykkisholmur.
Látrabjarg
Køreturen fra sydkysten til Látrabjarg er en oplevelse i sig selv. Fra sydkysten til Patreksfjördur går vejen stejlt op og lige så stejlt ned til bunden af fjorden. I stedet for at køre mod Vesturbyggd, drejer man til venstre af vej 612. De første 8 kilometer er på asfalt. Efter den forliste kutter BA 64, skifter vejen de næste 43 kilometer til grusvej, og vi var glade for at have en firehjulstrækker. Vi så dog også almindelige biler på vej mod Látrabjarg. Vejen går igennem fantastisk varieret landskab. Først langs sydsiden af fjorden, men de sidste ca. 25 kilometer går det over bjerge, som visse steder er ret stejle. Fra højderne får man et blik nedover den enorme halvmåneformede Breidavik Beach, et gylden sandstrand, der giver mindelser om varme lande.
Fremme ved Látrabjarg står man på Islands vestligste punkt og man er langt mod vest. Hvis man tager en båd og sejler stik syd, er næste landfaste punkt over 15.500 kilometer væk. Fra parkeringspladsen strækker stien sig opad langs klippekanten og udsigten over havet er enestående. Der er en kakofoni af fugleskrig fra de mange alke, lomvier, suler, havmåger og ikke mindst søpapegøjer, der beboer de lodrette klipper. Det er muligt at komme helt tæt på fuglene og tage nogle fantastiske billeder, men pas på ude på kanten, der er langt ned.
Hotel West i Vesturbyggd er et glimrende sted at smække benene op efter en lang dag på landevejene.
Køretur i Vestfjordene
Det er ligemeget om man kører på en smal klippehylde i på en grusvej i bjergene eller på en flad snoet kystvej langs de mange fjorde. Udsigten er storslået overalt i Islands vilde Vestfjorde, og man føler sig meget lille. Arealet svarer måske til Sjælland, Lolland og Falster, men det føles så uendeligt meget større. Man bliver konstant overrasket, det kan være over et smukt vandfald, en dyb fjord eller et voldsom vejrskift.
Vi kørte en tur på 284 kilometer fra Vesturbyggd til Heydalur, og der var kun to steder vi kunne tanke benzin og købe proviant, så sørg for at planlægge dine køreture og undersøg vejenes beskaffenhed på forhånd.
Læs mere om planlægning af din Islandstur her.
Heydalur
Heydalur er en bebyggelse, der ligger øde i et smukt landskab i bunden af Mjóifjördur fjorden. Det er et meget specielt sted at bo, som ikke rigtigt minder om noget vi har prøvet før. Det kan måske sammenlignes med at bo på en ranch i USA. Der er værelser i forskellige størrelser, campingplads, en lade med restaurant, et drivhus med swimmingpool, hestefolde, vild natur og varme kilder. Man kan ride, fiske, vandre og sejle i kajak, så der er nok at lave. Hvis tiden tillader det, så tag mere end én overnatning, så har I en hel dag at gå på opdagelse i.
