Godt og vel en times kørsel nord for Rekjavik, strækker den smukke halvø Snæfellsnæs sig vestpå ud i Nordatlanten. For enden af halvøen ligger vulkanen Snæfellsjökull i nationalparken af samme navn. Det er her at ekspeditionen i Jules Vernes “Rejsen til Jordens indre” finder den skjulte passage til en fantastisk underverden.
Man kan sagtens tage det roligt og bruge flere dage på Snæfellsnæs. Vi havde dog kun plads til én dag på denne tur, og her kan du læse om vores dag på halvøen.
Sæler på Ytri Tunga
Vi havde set på nettet at man kunne være heldig at komme tæt på sæler ude på Snæfellsnæs, nærmere betegnet ved en gård, der hedder Ytri Tunga på sydkysten af halvøen. Når man er kørt forbi gården, finder man en lille parkeringsplads ved stranden. Herefter skal man bare følge stranden 300-400 meter mod vest. Ved klipperne er der en god chance for at se sæler tæt på.
Arnarstapi
Den lille landsby Arnarstapi ligger lige under Snæfellsjökull. I skyfrit vejr vil turen dertil give en fantastisk udsigt til gletscherne på vulkanen. Vi havde lidt skyet vejr, men fik nogle glimt af bjerget. Det var meningen at vi ville spise frokost i byen, som er sidste stop inden man kører ind i nationalparken. En fyldt turistbus snuppede dog alle pladser i den eneste åbne restaurant.
Vi gik i stedet ud til den store statue af Bardur, halv trold og halv kæmpe, som er beskrevet i de Islandske sagaer. Statuen er imponerende og udsigten over havet er fantastisk.
Længere nede på kanten af klipperne, har man en god udsigt til Gatklettur Arch Rock.
Snæfellsjükull National Park
Inde i nationalparken finder man først Vatnshellir Cave. Her kan man komme på en guided tur under jorden i “rør” formet af lava. Turen varer ca. 45 minutter, og da vi ikke havde bestilt i forvejen og var skrupsultne, sprang ved denne tur over og tog videre nord på igennem det øde vulkanlandskab. Vi gjorde stop ved Saxhóll Crater, og tog de mange trappetrin op til kanten af krateret, hvor udsigten var storslået.
Inden man forlader nationalparken, kan man lave en kort detour til Skardsvik Beach, som godt kunne minde om en gylden sandstrand sydpå.
Hellissandur
Første by når man kommer ud af parken, er Hellissandur. Her fandt vi endelig en restaurant der var åben. Vidvik viste sig at være lidt af et fund, kig selv på Tripadvisor. Vi fik fantastisk udgave af fish’n chips med de lækreste pommes frites vi har fået i mange år. Stor anbefaling herfra.
Lidt ude for byen stoppede vi for at nyde udsigten mod Snæfellsjükull med kirken Ingjaldshóll i forgrunden, samtidig med hundredvis af arrige terner angreb os for at beskytte deres reder på jorden.
Kirkjufell
Det 463 meter høje Kirkjufell er et af de mest fotograferede steder på Island, og det er på alle måder et dramatisk bjerg. Vi valgte at stoppe på parkeringspladsen ved det smukke vandfald Kirkjufellsfoss. Lyset var ikke med os, men det var stadig et flot syn.
Stykkisholmur
Vejen ud til byen Stykkisholmur, som er den største by på Snæfellsnæs, går igennem en natur der er en mærkelig blanding af svensk skærgård og irsk mose. Byen ligger smukt i den islandske skærgård og har masser af overnatningsmuligheder og spisesteder. Byen lever af fiskeri og turisme og man kan tage færgen til øen Flatey og videre til Islands Vestfjorde. Man kan tage på Viking Sushi Tur med en gammel færge hvor man både får set naturen og dyrelivet fra vandsiden, mens man fanger skaldyr som fortæres med et glas bobler på dækket.
Byen er ret charmerende på en lys sommeraften med havnen som det naturlige centrum. Stykkisholmkirkja er en imponerende moderne kirke der ligger over byen med udsigt til skærgården.
Vi boede på Fosshotel Stykkisholmur, der på tidspunktet var under renovation, og ikke just gav lyst til et nyt besøg på trods af flot beliggenhed.
Skal man besøge Vestfjordene på sit Island besøg, vil vi anbefale af tage færgen fra Stykkisholmur til Brjánslækur i stedet for at køre. Det er en meget smuk sejltur med masser af maritimt dyreliv. Det er muligt at gøre stop på skærgårdsøen Flatey på halvejen, hvis man har tid.
