af Tommy
Jeg havde længe drømt om at stå på Preikestolen og se udsigten ud over Lysefjord, så da chancen bød sig og pigerne var i Budapest, tog Mikkel og jeg flyet i den modsatte retning til Stavanger i Norge. Det blev til en fantastisk vandretur, der ikke var helt så let som forventet.
Preikestolen
Preikestolen er et klippeplateau på 25 x 25 meter, der hænger på siden af fjeldet 604 meter over Lysefjord. Nemmeste adgang, medmindre man ejer en helikopter, er en sti fra Preikestolen’s Fjellstue. Turen tager 3-5 timer frem og tilbage, alt efter forholdene. Der er 304 meter højdeforskel fra rutens start ved parkeringspladsen til Preikestolen, men det går konstant op og ned, så samlet antal højdemeter frem og tilbage kommer op på 798 meter.
Udsigt til regnvejr
Vi landede i overskyet vejr i Stavanger Lufthavn klokken 9 lørdag morgen. September i Stavanger og omegn byder på 15-22 regnvejrsdage, så man skal være heldig for at ramme perfekt vejr. Vi havde lejet en lille bil, men man kan sagtens komme til Preikestolen på andre måder. Man kan tage en færge fra Stavanger til Tau og derfra en lokalbus til Preikestolen’s Fjellstue. Det tager ca. 1 1/2 time.
Vores plan var, at gå turen tidlig søndag morgen efter en overnatning på Preikestolen’s Fjellstue. Hvis vejret så godt ud lørdag eftermiddag, kunne vi også gå på det tidspunkt, men vejrudsigten gav foreløbig søndag morgen de bedste chancer.
Månafossen
Mikkel og jeg startede med at proviantere i en lokal Meny, og her kunne vi studere priserne på dagligvarer, som generelt ligger en del højere end i Danmark. Herefter kørte vi mod Månafossen i Gjesdal. Efterhånden som vi kom ind i dalene mellem fjeldene, kunne vi se at det havde regnet meget, for der var vandfald overalt. Da vi parkerede ved Månafossens parkeringsplads, fortalte et skilt, at der var 400 meter til vandfaldet. Det var dog 400 meget stejle meter, men man blev belønnet med en god udsigt til Månafossen, som har et 90 meters fald.
På vej til Preikestolen’s Fjellstue begyndte regnen at tage fat og vi tjekkede ind i et lille hummer med køjeseng på vandrehjemmet. Ved et lille ophold i regnvejret gik vi ned til den flotte sø, Revsvatnet, der ligger nedenfor vandrehjemmet. Vi gik lidt på opdagelse ved vandkanten, men Mikkel skvattede i en bæk og fik våde støvler. Turen rundt om søen er 5 kilometer lang og en af de mange gode vandreruter i området. Vi søgte dog tilflugt på restauranten, da regnen tog til i styrke.
Der var mange besøgende fra hele verden på vandrehjemmet og hotellet. Ca. 600.000 mennesker tager vandreturen hvert år, langt de flest mellem maj og september. Mange tager turen inde fra Stavanger på en dag, det betyder at der bliver decideret kø på stien midt på dagen. Vores plan var at komme afsted klokken 8 om morgenen, så vi kunne nå at komme både op og ned inden der kom for mange mennesker.
Klar til vandring
Jeg vågende allerede klokken 5 og kunne høre at det fortsat regnede, det havde det gjort med stor styrke hele natten. Vejrudsigten sagde tørvejr hele formiddagen, men desværre en vind på 15 meter i sekundet med vindstød op til 25 meter i sekundet, som er storm. Da vi gjorde os klar stoppede regnen og vi fik en god morgenmad oppe på hotellet.
Klokken 8 præcis begyndte vi på ruten og vi var helt alene. Folk var tydeligvis blev skræmte af vejret. Det første stykke af de 3,9 kilometer til Preikestolen gik stejlt opad og efter 10 minutter fik vi en flot udsigt over hotel, vandrehjem og Revsvatnet. For ca. 5 år siden, fik man nepalesiske sherpaer til at forbedre stien ved at bruge klippestykkerne til at bygge trappetrin med, på de stejle dele af ruten. Det gør det hele lidt lettere, men det er nogle høje trin, som sætter lårene på prøve på vej op og knæene under pres på vej ned.
Den første del at ruten går gennem skov, så for det meste var vi beskyttet af vinden. Vi passerede en eng og på begge sider af broen over et vandløb, var der oversvømmet, så af med vandreskoene og igennem vandet. Efter næste stejle del kom vi op i åbent landskab i et pas, og vi blev nærmest væltet omkuld i vinden. Jeg mente dog, at kunne regne ud, at Preikestolen ville ligge i læ af den bagvedliggende bjergtop.
Vi er ikke alene mere
Ude i det åbne terræn ca. 2/3 af vejen ligger der en hytte, som man kan søge ly i ved nødstilfælde. Her mødte vi dagens første vandrere, et fransk par. Ude i det åbne blev vi overrasket af en heftig byge og vi måtte søge ly bag en klippeblok. Der kom efterhånden flere vandrere, men vi var højst 15 stykker i alt. Vi nåede frem til det sidste stykke, en relativt smal sti med 600 meters fald på venstre side. Vi havde frygtet dette stykke en smule, men stien hældte ind mod klippevæggen hvilket hjalp en smule.
Vi var først i tvivl om vi var nået frem, for alle konturer var pludselig forsvundet i en tyk tåge, men efterhånden lettede det og vi kunne se de fantastiske omgivelser og Lysefjord med skum på bølgerne 604 meter under os. Selve Preikestolen var mere ujævn end jeg havde troet, men den føltes ret sikker at gå på. Vi byttede kamera med franskmændene, så vi kunne få det obligatoriske foto, hvor man står på kanten af klippen.
Tilbage i tiltagende trafik
Efter 10 minutter blev vi enige om at gå tilbage igen. Vi var kolde og havde mest lyst til at holde os i bevægelse. Vi havde været 1 time og 50 minutter om den første halvdel, dog med en del ufrivillige regnpauser. Vi blev overrasket af flere heftige regn og haglbyer ude i det åbne landskab og snart var vi drivvåde, så det var bedre at holde sig i gang. Da vi nåede første stejle trappesektion, var der mange mennesker på vej op og det var ikke helt let at blive lukket igennem på de smalle trapper.
Det var rystende hvad folk havde på af tøj. Der var japanere med lange dynejakker, der var dyngvåde, der var russere med plasticposer på med huller til armene og hæle på støvlerne og svagelige ældre mennesker i forfærdelig form at dømme efter deres tilstand. Vi frøs og kunne ikke forestille os at skulle være så kolde og våde på 3/4 af turen. Folk tænker sig virkelig ikke om, det er for dumt!
Da vi kom ned til parkeringspladsen, havde vi brugt 1 time og 10 minutter på nedstigningen og vi skyndte os at finde noget tørt tøj frem. Turen blev fejret på en McDonalds i nærheden af Stavanger og herefter tjekkede vi ind på Radisson Blu Royal i Stavanger. Her kunne vi hygge os med spa, sauna og pool, en kærkommen oplevelse efter den kolde våde tur. Dog var vi begge enige om, at det var det hele værd og en fed oplevelse i fantastisk smuk natur.
Stavanger
Stavanger er en overraskende fed lille by. Centrum ligger nær havnen og består af små smalle gågader og træbygninger i mange farver. Der er masser af restauranter og barer i det lille område og det var dejligt at slutte turen af med et restaurantbesøg og lidt luksus.
Tips til turen
Det er vigtigt, at du tager turen alvorligt. Man kan godt ramme en dag hvor man kan gå i shorts og t-shirt og have en dejlig dag, men vejret i fjeldene er meget omskifteligt. Ofte har man kun en eller to dage til rådighed. Sørg derfor for godt fodtøj, flere lag tøj og en regnfrakke. Husk også vand og lidt at spise, så du kan få noget energi, hvis du går kold. Turen er en fantastisk oplevelse, men prøv som nævnt at undgå den værste trafik på stien midt på dagen.
