Vi er på vej mod Tasman Peninsula og Port Arthur, der gemmer på et grusomt kapitel i Australiens historie. Tasman Peninsula hænger fast på Tasmaniens sydøstlige del i en smal landtange. Der er gravet en kanal, så teknisk set er det en ø. Det skal vise sig at være meget vigtigt for en ikonisk dyreart, finder vi senere ud af.
Pirates Bay
Vi stopper i Pirates Bay, en idyllisk lavvandet bugt med en lille havn. En stor søløve svømmer dovent rundt i nærheden af den lille mole, der skal gøre det ud for en havn. Blow Hole ligger inde bag ved havnen. En naturlig tunnel går fra det Tasmanske Hav ind til en naturlig pool, der er ca. 30 meter i diameter. Når de store bølger går igennem tunnelen, fortsætter de op i luften, når de rammer denne pool. Det minder en en hvals blåst i stor størrelse, deraf navnet. I dag er havet roligt, og efter forgæves venten efter en stor bølge, kører vi videre.
En kilometer væk stopper vi for at se flere af naturens underværker. Tasman Arch er en naturbro og Devils Kitchen er en slugt, hvor havet sender kæmpe skumsprøjt op, når det er oprørt. Her er virkeligt flot og vi har udsigtpunkterne næsten for os selv.
Unzoo
Vi kører videre og hygger os over at alle de små tankstationer langs vejen sælger østers. Et dusin koster 6-7 AUD, virkeligt billigt, men der er også østersfarme overalt. Ved Taranna ser vi et skilt med “Tasmanian Devil Unzoo“. Det er nærmest umuligt at se en tasmansk djævel i naturen, så vi vælger at besøge denne park. Ideen med “Unzoo” er at dyrenes indelukke går hele vejen rundt om de besøgende, så det er dyrene, der betragter menneskene i stedet for omvendt. Lidt søgt, men et fint lille sted.
Vi ankommer lige til fodringstid af de tasmanske djævle, og vi begynder at forstå hvorfor dyrene har fået dette navn. De stinker forfærdeligt, de hyler og skriger og de slås voldsomt om maden. De bider let igennem store knogler med en knasende lyd. Vi bliver enige om, at vi ikke vil møde sådan en fætter i den vilde natur.
Vi får at vide, at de Tasmanske djævle er udrydningstruet, fordi de i de seneste 25 år er blevet angrebet af en speciel kræftform, som er smitsom. Da Tasman Peninsula kun er forbundet med resten af øen via en bro, har kræften ikke spredt sig hertil. Man vil derfor forsøge at avle Tasmanske Djævle, som senere kan sættes ud, hvis de bliver udryddet på resten af Tasmanien.
Bagefter hygger ungerne sig med at forfølge kænguruer og klappe dem i et stort indelukke og de får lov til at holde en stor gøg, der er glad for at få taget fotos.
En Makohaj på en campingplads!!
Vi har fundet en naturcampingplads at overnatte på. Det er som regel der hvor man får de bedste oplevelser, selvom der ikke er nogen form for servicering. Den ligger ved Fortescue Bay og man skal forcere 8 kilometer dårlig grusvej for at nå derind. Vi samler en ung blaffer op, der skal bo i telt på campingpladsen. Han bliver nødt til at sidde omme bagi, og jeg kan se i spejlet, at han har svært ved at holde sig på sædet på den ujævne vej. Han flyver rundt på må og få, men er sikker tilfreds med, at han ikke skal gå. Pladsen ligger i en skov ud til bugten. Vi finder en god plads lidt væk fra vandkanten, men på en lille bakke, så vi har god udsigt over bugten gennem træerne.
Der er en lille cementmole og en bådrampe nede ved vandet. Mange campister har både med, så de kan komme på havet og fiske. En stor søløve svømmer rundt og samler store fiskeskrog op fra bunden. Fiskerne har fileteret deres fisk og smidt skrogene i bunden af bugten. Søløven holder skriget i munden og laver et kast med nakken, så skroget flyver gennem luften og splittes ad. Den gør det igen og igen, det ligner en leg, men det er nok for at få adgang til det resterende kød. Vi kan se en kæmpestor rokke igennem det klare vand. Den er sikkert også blevet lokket til af festmåltidet.
Nogle unge gutter lægger til ved molen. De har fanget en Makohaj og gør klar til at rense den. Den er små 2 meter lang og vi ser fascineret på, mens de renser hajen. De er ikke til at skyde igennem. Mikkel prøver lykken med fiskestangen og han fanger en lille makrel, hans første fangst med fiskestang. Vi er rundtossede over at man kan få så mange oplevelser på en campingplads for 16 AUD.
En australsk familie
Vi falder i snak med vores naboer, en australsk familie med 3 børn, der har sat et år af til at se og opleve deres land. De kører rundt i en truck med alt deres habengut og har en slags camplet til overnatning. De har 5 uger i Tasmanien og har den luksus at de kan blive hvert sted lidt længere tid. Vores 9 dages tur har blot givet et lille indblik i hvert enkelt sted, og ofte ønsker man, at man kunne blive lidt længere. Det er ved at gå op for os, at vi kun når at opleve en uendelig lille del af Australien, selvom vi har 70 dage.
Port Arthur
Næste morgen bumper vi ud af grusvejen og tilbage til Arthur Highway. Få kilometer sydpå ligger Port Arthur, som gemmer på et af de mørkeste kapitler i den australske historie. Her blev de værste britiske fanger sejlet til, dengang Australien stadig var en koloni for straffefanger. De levede under umenneskelige forhold og blev ofte udsat for tortur. Vi har tager en sejltur rundt i bugten, hvor vi bliver fortalt historier om forskellige fangeflugter, meget interessant.
Senere går vi rundt og ser på området. Vi får et godt indtryk af hvor små cellerne var, da vi besøger resterne af fængselsbygningen. Stedet er anbefalelsesværdigt og ligger flot i smuk natur.
Vi vender næsen mod Hobart og finder en campingplads lige ved lufthavnen, ved Seven Mile Beach, en stor flot lavvandet strand. I morgen går turen videre til Melbourne, hvor vi får udleveret et stort motorhome med plads til 6 personer. Vi gælder os til at få noget mere plads at boltre os på, da næste etape af turen – Melbourne til Sydney – varer en måneds tid.
