For at komme videre nordpå fra Kalbarri skal vi først køre sydøst gennem 40 kilometer af nationalparken. Temperaturen er skruet endnu en tand op her til morgen, og vi bliver enige om at tanke bilen op og købe ekstra drikkevarer inden vi forlader byen. Man bliver tudet ørene fulde om at tanke op, når man har chancen og altid have masser af vand i bilen…. og i dag skal vi finde ud af hvorfor.
Øde veje
Vi møder kun et par andre biler igennem parken og temperaturen stiger støt udenfor. Da vi når North West Coastal Highway drejer vi til venstre og kører nordpå. Vi møder meget få biler på vejen. Landskabet er skiftet og vi kører igennem store skove med spredte eukalyptustræer. Da vi er ret tørstige, beslutter vi os for at stoppe i næste by, men hver gang, der står et bynavn på GPS’en, er der fuldstændigt øde, ikke så meget som et hus.
Efter to timer uden civilisation når vi til Billabong Road House, hvor vi stopper for at få noget at drikke. Det er 36 grader udenfor. Dette Road House er noget for sig selv. Der er kiosk med souvenirs, restaurant, bar, hotel, café og camping, så stedet fungerer som et helt lille samfund.
Udenfor flyver flokke af undulater rundt og der er underligt stille, kun afbrudt af lyden af en bil en sjælden gang imellem. Vi kører videre og når afkørslen til Shark Bay Road – så er der kun 150 kilometer til Monkey Mia.
Shark Bay
Vi har dog lige et par stop inden vi når dagens destination. Først stopper vi ved Hamelin Pool i bunden af Shark Bay. Her findes der stromatolitter, verdens ældste levende organisme, der opstod for 3,7 milliarder år siden. Det er forfærdeligt varmt nu, 40 grader i skyggen, men der er ikke skygge nede på stranden, hvor vi ser på disse organismer, som ligner et koralrev.
Vi er glade for at vi tog ekstra drikkevarer med, for det vil være en hurtig død at sidde i en sammenbrudt bil uden AC herude.
Videre til næste sted, Shell Beach, en 60 kilometer lang strand, der kun består af hvide muslingeskaller, som når en dybde på 7-10 meter. Da vi står ud af bilen bliver vi overfaldet af fluer, der sætter sig på vores tøj overalt, hvor der er fugtigt. De flyver ind i øjnene bag solbrillerne og sætter sig i mundvigene. Vi flygter ned på stranden, som er 150 meter bred, og der er vitterligt intet sand, kun små fine skaller! Vi stikker tæerne i vandet og brænder nærmest fødderne. Vandet koger i bunden af bugten.
Tilbage ved bilen begynder vi en hysterisk dans for at få så få fluer med ind som muligt. Det fungerer ikke rigtigt, men det virker at åbne alle vinduer i høj fart. Vi når frem til byen Denham, den eneste by i Shark Bay området, og kan se, at stedet har alle nødvendigheder. Vi skynder os dog videre, utålmodige efter at nå frem.
For enden af vejen, ca. 15 kilometer efter Denham, når vi endelig til Monkey Mia Dolphin Resort, som skal være vores hjem de næste 3 dage.
Læs om Monkey Mia her.
